
HOLD DIN NÆSTE FERIE I ALBANIEN
– I VILA AMANTIA
Vila Amantia er en danskejet ferievilla ved den albanske riviera i Sydalbanien. Villaen ligger i bjergene som omgiver Vlora bugten i den historiske landsby Kanina.
Både byen Vlora og landsbyen Kanina bygger på bosættelser grundlagt i det 4 århundrede før Christi fødsel. Området har gennem århundrederne været vidne til utallige drabelige møder mellem øst og vest. Den 28. november 1912 var Vlora byen hvor Ismail Qemal udråbte Albaniens selvstændighed fra ottomanernes 500-årige herredømme. Ismail Qemal var født i Kanina.
Vila (albansk for villa) Amantia er opkaldt efter den illyriske bronzealderbosættelse Amantia som lå på en bjergryg ca. 20 kilometer syd for Kanina. Landsbyen Kanina antages at have været Amantias fremskudte udkigspost mod havet i antikken.
Kanina ligger 320 meter over havet og var siden ca. 1100 beskyttet af Kanina fæstningen. Landsbyen var på grund af sin koldere og renere luft de velhavende indbyggere i Vloras foretrukne opholdssted om sommeren.
DEN ALBANSKE RIVIERA
Den albanske riviera – med mere end 300 dages solskin om året og en gennemsnitstemperatur på 25 grader i juli måned – starter i Vlora hvor det Joniske hav og Adriaterhavet mødes i Otranto strædet.
Albanien er et smukt land og langt bedre end sit rygte. Der er stadigvæk mange problemer at løse, men albanerne arbejder målrettet for at matche europæiske standarder og satser beslutsomt på at blive medlemmer af EU.
Såfremt du ønsker at opleve et land under forandring hvor tradition og modernitet mødes, så er Albanien lige landet for dig.
Vila Amantia
VILLAEN
Vila Amantia ejes af albansk honorær konsul Hans-Georg Nielsen LL.M og udlejningen varetages sammen med datteren Hanne Lashi.
Renoveringen af Vila Amantia afsluttedes i 2008. Villaen er opført i traditionel albansk stil med tykke mure af sten leveret af det lokale stenbrud, tag med røde tegl samt generelt ved brug af lokale materialer.
Villaen er perfekt for familier og vennepar som rejser sammen. Der er samlet plads til op til 12 personer i de 4 lejligheder + 1 værelse. Villaen har et meget stort fælles køkken / opholdsrum med TV
STUEETAGEN
Her findes det store fælles køkken / opholdsrum med et stort spisebord til 8 – 10 personer. I stueetagen findes desuden et dobbeltværelse – vi kalder det syd-værelset – med bruser og separat toilet over gangen. Værelset har separat adgang til haven.
I stueetagen findes også ”servicerummet” med vaskemaskine.
1.SAL
2 lejligheder på hver ca. 50 kvm med en virkelig flot udsigt til Vlora bugten, soveværelse, bad, opholdsstue samt altan. Den ene lejlighed har desuden en mindre altan mod haven den anden har en pejs.
De to lejligheder er udstyret med bekvemme sovesofaer som giver mulighed for at huse 4 personer per lejlighed.
2. SAL
2 lejligheder med fælles altan og en super udsigt til Vlora bugten. Hver lejlighed er på ca. 40 kvm med soveværelse, badeværelse og opholdsrum.
UDENDØRS
Fælles have anlagt i 3 terrasser med udsigt til Vlora bugten og Adriaterhavet. Havens stolthed er et mandeltræ, en palme og oliventræer.
Stor fælles terrasse som er domineret af en stor cypres, en lukket gård med plads til 1 – 2 biler samt en separat privat p-plads med plads til 2 – 3 biler på den anden side af vejen.
INTERNET
Vila Amantia har gratis internet.
PRISER I VILA AMANTIA
Priserne gælder for 1 lejlighed for 2 personer per uge = 6 overnatninger
1. sals lejligheder 3.500 kr. + rengøringsgebyr
2. sals lejligheder 3.200 kr. + rengøringsgebyr
Syd-værelset 2.800 kr. + rengøringsgebyr
Enkelte overnatninger 650 kr. pr nat + rengøringsgebyr (2 overnatninger er minimum)
Sovesofa i 1. sals lejligheder 150 kr. pr nat.
Et rengøringsgebyr på 225 kr. = 30 Euro = 3.500 Lek per lejlighed betales ved afrejsen.
FORSKELLIGE LOKALE TILBUD:
Afhentning i bil fra Tiranas lufthavn (maks. 4 personer): 110 Euro
Retur til lufthavnen (maks. 4 personer): 110 Euro
Turen Lufthavn – Vila Amantia tager ca. 2 1/2 time.
Guide pr. dag (9.00 – 21.00) inkl. bil men ex. benzin for 4 personer 125 Euro.
LEJEVILKÅR
- Lejeaftalen omfatter den eller de lejligheder for 2 personer som er nævnt i fakturaen.
- Gæsterne vil ved ankomst modtage nøgler til porten, hoveddøren samt lejligheden.
- Rene håndklæder samt rent sengetøj vil være klar til at modtage gæsterne.
- Gæsterne bør studere den fremlagte vejledning for lejlighedens aircondition.
- Den albanske elforsyning er under udbygning hvorfor el-afbrydelser kan forekomme.
- Landsbyens vandforsyning er ikke 100% regelmæssig. Villaen har derfor 2 store vandtanke.
- Gæsterne opfordres til at være opmærksomme på vandforbruget.
HVORDAN OG HVORNÅR SKAL MAN BETALE FOR OPHOLDET I VILA AMANTIA
Vi sender straks lejeren en regning som bekræftelse af lejeaftalen. Såfremt I booker jeres ophold mere end 30 dage før ankomst skal vi modtage jeres betaling mindst 30 dage for jeres ankomstdato.
Såfremt I booker opholdet mellem 30 – 14 dage før ankomst skal vi modtage betalingen af lejen senest 7 dage efter jeres modtagelse af regningen.
Såfremt I booker 14 dage eller mindre før ankomst til Vila Amantia skal vi modtage den samlede betaling 48 timer efter jeres modtagelse af regningen.
DEPOSITUM
Et depositum, svarende til 30% af regningens beløb skal altid indbetales 48 timer efter modtagelse af regningen.
Dette depositum dækker vores evt. tab ved manglende overholdelse af betalingsvilkårene samt evt. skader forvoldt under opholdet.
Derfor husk at checke jeres rejse- og afbestillingsforsikring
Reg. No 7780 / Account No 0001174994
IBAN: DK2177800001174994
Swift/BIC: SKJBDK22HLL
BKT Bank, Vlorë, Albanien
Acc. No: 4080 75272 CLIDFEURAA
IBAN: AL87 2052 6087 0752 72CL IDCF EURA
Swift/BIC: NCBAALTX
HVORDAN KOMMER vi TIL ALBANIEN?
I kan rejse med bil eller med fly. I bil tager det minimum 3 dage hvad enten I kører via Italien eller via Kroatien. Der er ikke direkte flyforbindelser mellem Danmark og Albanien, men Air Serbia, Lufthansa og Austrian Air tilbyder daglige afgange med korte mellemlandinger i hhv. Beograd, München og Wien.
HVORDAN ER DEN POLITISKE SITUATION I ALBANIEN?
Albanien er et ungt demokrati som er medlem af NATO og som i 2014 blev godkendt som kandidatland til EU. Der er arbejdet hårdt på at gøre landets institutioner klar til start af optagelsesforhandlingerne med EU som starter juli 2022.
ER DER FARLIGT I ALBANIEN?
Nej. Albanien er et ganske fredeligt land med hjælpsomme og gæstfri indbyggere. Tør du tage til Rom kan du også tage til Albanien.
TALER ALBANERNE ENGELSK?
Ja, de fleste yngre albanere taler engelsk, bl.a. i restauranter, cafeer og banker. Desuden taler mange albanere italiensk.
HVORDAN ER PRISNIVEAUET I ALBANIEN?
Den albanske valuta er Lek´en. Èn Euro er ca. 117 lek.
Der pengeautomater i alle byer.
Prisniveauet er lavt ift. Danmark. Cirka 3 – 1. En taxa fra lufthavnen i Tirana til Vila Amantia (160km) koster ca. 120 Euro. Benzin koster dog ca. det samme som i Danmark.
HVORDAN ER VEJENE OG TRAFIKKEN I ALBANIEN?
Vejenes kvalitet er blevet væsentligt forbedret de seneste 10 år. Der er en udmærket motorvej næsten hele vejen fra Tirana til Vlora. Der findes dog stadigvæk temmelig ringe veje når man kører ind i landet. Kan / tør man køre bil i Københavns eller Roms centrum så kan du også køre bil i Albanien. Blot: hold altid god afstand, overhold hastighedsgrænserne og spænd sikkerhedsselen. Eller kan der let blive tale om en bøde.
KAN MAN DRIKKE VAND FRA HANEN I ALBANIEN?
Nej, det kan ikke anbefales. Man kan købe udmærket kildevand i store eller små flasker hos alle købmand og i alle supermarkeder. Til yderst fornuftige priser.
ER DER KORRUPTION I ALBANIEN?
Ja, det er der. Som i hele syd- og øst Europa. Men som turist mærker man ikke meget til det.
HVAD MED RELIGION I ALBaNIEN ?
I Nordalbanien er mange katolikker. I syden er mange græsk ortodokse. I Midtalbanien er man typisk kulturmuslim. Det angives officielt, at 25% af albanerne er katolikker, 10% græsk ortodokse og resten muslimer. Religion fylder mindre i Albanien end i Danmark. Man lever og begraves fredeligt side om side.
SKAL MAN HAVE VISUM OG HVAD MED FORSIKRING?
Nej, man skal som dansker ikke have visum. Medbring pas, kørekort og bilens grønne kort. Det anbefales at give rejseforsikringen et eftersyn.
VORES GÆSTER SIGER
KONTAKT OS
Ring eller skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål til vores villa eller Albanien som rejsemål.
KONTAKT@AMANTIA.DK / tlf +45 20485063 / +45 26183902 (Hanne)
